Uncategorized @da

Der er ikke talentmangel i freelanceøkonomien

Mathias Linnemann

Talentmangel truer danske virksomheder

Danske virksomheder leder med lys og lygte efter de rette kandidater til at kunne imødegå den teknologiske udvikling og de muligheder og udfordringer, der følger med. Et stort flertal blandt de danske topledere tror på vækst i egen virksomhed i det kommende år, men får spændt ben af manglen på kvalificeret arbejdskraft. Hele 80 procent af topledere angiver, at talentmangel udgør en trussel for deres virksomheders vækstmuligheder. 

Manglen på de rette kompetencer forringer danske virksomheders markedsmuligheder og konkurrencedygtighed. Hele 70 procent af danske topledere mener, at det er blevet sværere at finde de rette talenter. 

Knap 40 procent af landets største virksomheder oplever særligt udfordringer med at rekruttere medarbejdere med IT-kompetencer. Når virksomhederne ikke kan få de medarbejdere de ønsker, går det ud over ordrebogen og væksten, fordi der må takkes nej til ordrer.

Og udfordringen er kun blevet større over de seneste år. I 2014 var det kun 20 procent, der havde oplevet vanskeligheder med at rekruttere IT-specialister, i dag er det tal oppe på 39 procent.

Dette skal ses i lyset af, at hele 50 procent af de adspurgte faktisk forventer at ansætte flere medarbejdere i løbet af næste 12 måneder.

Derfor tyr flere og flere virksomheder til initiativer, som opkvalificering, videreuddannelse, ansætte udenlandsk arbejdskraft – eller hyre konkurrentens gode hoveder til overpris. 

Men flertallet fisker stadig efter talent i det traditionelle arbejdsmarked, og ser slet ikke opblomstringen i det fleksible.

Der er ikke talentmangel i det fleksible arbejdsmarked

For det fleksible arbejdsmarked, bestående af freelancere og konsulenter, vækster stødt i disse år. I Danmark vurderer Erhvervs Ministeriet, at der er omkring 300.000 personer i det fleksible arbejdsmarked. Freelance segmentet er fra 2000 til 2015 vokset fra 3,8 til 4,5 % af arbejdsstyrken, og stadig stigende.

Samme tendens ses også i USA. Her laver omkring 34 procent af hele den arbejdende befolkning en eller anden form for freelance arbejde. I 2020 forventes det at være over 50 procent.

I Europa er freelancere faktisk også det hurtigst voksende segment på det Europæiske arbejdsmarked. Siden 2008 er antallet af freelancere steget inden for alle sektorer, endda væsentlige mere end antallet af fastansatte.

De højt kvalificerede vinder frem

Selvom Danmark endnu ikke har helt samme vækstrater som udlandet, så er det særligt bemærkelsesværdigt ved Danmark kvaliteten af freelance segmentet. For i Danmark er det de højt kvalificerede med mange års uddannelse og erhvervserfaring, der vælger freelance tilværelsen til.

På Worksome er der mere end 10.000 konsulenter, hvor af over 50 procent har mere end 20 års erfaring. Dertil er 1/3 af freelancerne og konsulenterne på platformen IT specialister.

Mange virksomheder har endnu ikke fået øjnene op for, hvor mange kompetencer, der ligger tilgængelig i freelanceøkonomien. På Worksome alene er der mere end 3000 IT specialister, som står klar til at hjælpe de danske virksomheder med deres projekter.

Den digitale tidsalder stiller krav til agilitet og omstillingsparathed. Og det er præcis her, freelancere og konsulenter kan give en klar konkurrencefordel, fordi de kan træde til, når behovet er. Fleksibelt og på projekt-basis.

Så næste gang du hører din leder klage over talentmangel, så husk at spørg dem hvilket arbejdsmarked de taler om? Det traditionelle eller det fleksible? 

For der er ikke talentmangel i freelanceøkonomien.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opret gratis jobopslag og få 5 bud på 24 timer. *

Det tager kun 5 minutter at komme i gang!

Opret gratis jobopslag Er du freelancer?