Agile virksomheder Fleksibelt arbejde For freelancere Freelancere Virksomheder

Flere end nogensinde bytter fastansættelsen ud med et freelance job

Cecilie Buhl

Drømmer du om at finde et spændende freelance job, der kan give dig mere frihed og fleksibilitet i dit liv? Eller er du en virksomhed, der overvejer at hyre flere freelancere til at løse dine kritiske forretningsprojekter? Så er tiden med dig. For arbejdsmarkedet er under hastig forandring, og flere og flere vælger nu 9-5 jobbet fra for at blive freelancere. 

 

Denne blogpost introducerer nogle af de centrale drivkræfter bag freelance økonomien og belyser en række konsekvenser for vores arbejdsmarked og samfund.

Arbejdsmarkedet er forældet

Arbejdsmarkedet er indrettet efter en forældet model skabt af industrisamfundet, hvor den fysiske tilstedeværelse fra 9-5 var påkrævet for at kunne sikre virksomhedens samlede værdiskabelse. Læs mere om dette i denne blogpost fra Børsen Den danske model overlever ikke fremtidens fleksible arbejdsmarked.

Det handlede dengang om hænder. Din farfar arbejdede på stålværket i 8-timers hold 5 dage om ugen. Og sådan var det. Men du arbejder med garanti ikke i sådan et mønster. I hvert fald ikke hvis du har et videnstungt job. Hvis du følger normen vil du nemlig arbejde ud fra en langt friere og fleksibel model, hvor du selv i større grad er herre over tid, sted, intensitet og løn.

I dag er vores vigtigste konkurrencefordel viden, og derfor har vi brug for at ændre på vores arbejdsmarkedsstruktur, så den understøtter muligheden for at accelerere videndeling i erhvervslivet, tilegne sig mere viden og ikke mindst bruge sin viden flere forskellige steder. Det gør flere og flere nu ved at tage et freelance job.

Fastansættelsen eller freelance job?

Ifølge denne undersøgelse Freelancing in America, så laver 53 millioner amerikanere nu freelancearbejde. Det svarer til 34% af hele arbejdsstyrken, som nu har et freelance job – enten helt eller delvis ved siden af et andet arbejde. Som i alle andre henseender er Danmark lidt bagud USA, men den samme trend gør sig gældende herhjemme.Siden 2010 er antallet af selvstændige i Danmark steget fra 108.100 til 144.600 i 2013, ifølge Eurostat

Flere af os vælger at arbejde projektorienteret, og skal vænne os til at skifte rammer, kolleger, brancher og vilkår oftere og oftere. De nuværende strukturer kommer således til at forandre sig hurtigt – eksponentielt ligesom teknologien omkring os.

Der er tre væsentlige grunde til, at flere og flere vælger et freelance job frem for en fastansættelse.

 

Disse tre tendenser er:

 

1) Danskerne er ikke engagerede i deres jobs

Folk er grundlæggende uengagerede i deres jobs. Gallup har i en omfattende undersøgelse af medarbejdere i 142 lande verden fundet, at 87% af medarbejderne er ikke engagerede i deres job.

 

freelance job

I Danmark går det en lille smule bedre end på verdensplan, men stadig ikke godt. Ifølge Gallup er kun 21% af danskerne engagerede i deres job. 69% er ikke engagerede, og 10% er decideret destruktive, uengagerede og modarbejder virksomheden som de arbejder i.

Du ved med garanti hvad det betyder for en arbejdsplads når du selv eller én af dine kolleger ikke er engagerede. Så falder gejsten, produktiviteten og arbejdsglæden. Spørgsmålet er hvorfor hovedparten af den danske arbejdsstyrke er så uengagerede i deres jobs?

En hypotese er, at arbejdsmarkedet i dag minder mest om en stressfabrik hvor dygtige mennesker er udsat for overdrevet pres fordi deres virksomhed ikke formår at skalere antallet af hjerner op i takt med arbejdspresset hvorfor alle kører på pumperne. En anden hypotese er, at dygtige mennesker i virkeligheden kun bruger deres spidskompetence få timer om dagen fordi resten af tiden bruges på administration, bøvlede procedurer og resultatløse møder.

Har du nogensinde læst bogen pseudoarbejde? Hvis ikke så læs mere om begrebet her.

2) Færre og færre talenter vil stavnsbindes

Virksomhederne kan ikke tiltrække de bedste talenter. Der er hele 38 procent af virksomhederne adspurgt i SMV Danmarks undersøgelse, som vurderer, at de enten er meget begrænsede eller begrænsede af manglen på arbejdskraft. Men sammenlignet med de seneste 5 år har manglen på arbejdskraft været stabilt stigende i hele perioden.

 

freelance job

En undersøgelse fra London Business School viser, at antallet af jobs gennem vores karriere fordobles per generation. Det vil sige dine bedsteforældre eller oldeforældre havde omkring 1-2 jobs, dine forældre omkring 3-4, Gen X 7-8, Millennials 15-16, og Gen Z forventes at have omkring 32.

Danskerne er faktisk Europa mestre i at skifte job. Omkring 800.000 danskere skifter job om året, ifølge Dansk Arbejdsgiverforening.

Vi gider altså i stigende grad ikke at stavnsbinde sig til en given virksomhed særligt længe, derfor søger flere af os efter et freelance job, så de kan rykke videre til nye spændende brancher og projekter, som kan give dem det næste sæt kvalifikationer og skills.

 

3) Danskerne vil have frihed og fleksibilitet

Frihed, fleksibilitet og magten til at bestemme selv stiger i værdi, og det får man nemmere med et freelance job. Nutidens dygtige talenter vil således selv være herre over hvordan de strukturerer deres arbejde. De vil arbejde i spændende projekter og udvikle deres kompetencer. De bryder sig ikke om at blive sat til de kedelige opgaver mellem prestige-projekterne.

 

Ifølge en undersøgelse fra ASE overvejer hver tredje 18 – 29 årig i Danmark at skifte lønmodtagerlivet ud med en karriere som selvstændig. Ifølge Freelance Undersøgelsen fra Worksome, så er hovedmotivationen bag at tage et freelance job friheden og fleksibiliteten for 70% af de adspurgte.

De talenter som allerede er i fuldtidsjob åbner i stigende grad op for andre opgaver udefra, så de kan få brugt deres spidskompetencer i endnu større grad. I stedet for at bremse denne udvikling og med næb og klør forsøge at holde på disse medarbejder, bør virksomheder lære at organisere sig ud fra den nye og mere fleksible model.

Hvis du som virksomhed vil holde på top-talenterne, så giv dem mulighed for at udfolde sig ved også at hjælpe andre virksomheder, frem for at låse dem på hænder og fødder.

Vindervirksomheder forstår at indrette sig

Det er et faktum, at enhver virksomheds success, er en direkte konsekvens af hvor dygtige de er til at tiltrække de dygtigste mennesker. Problemet er at de fleste virksomheder tager en helt forkert strategi i brug for at tiltrække de bedste talent, nemlig faste jobs med masser sikkerhed underlagt bureaukrati.

 

Virksomheder bliver nødt til at organisere sig på en ny måde for at få adgang til de bedste kompetencer. De må have en arbejdsstyrke, der består både af onsite, remote, faste medarbejdere og freelancere.

Verden er nu så omskiftelig, at virksomheder også må være det. Og de teams som stadig er organiseret ud fra faste funktioner vil i stigende grad have brug for skiftende kompetencer, da behovet for fornyelse og indspark udefra vil stige. Læs mere om hvad din virksomhed kan gøre her for at lykkes med freelancere her: 5 gode råd til virksomheder: Sådan lykkes du med freelancere.

Medarbejderes tilknytning til virksomheden vil fremover være kortere og projektbaseret frem for fast ansættelse. For mange mennesker vil det betyde at de vil vende sig til at skifte miljø, branche, team og kolleger oftere i kraft af at de tager et freelance job.

Samtidig vil de opnå stor frihed, fleksibilitet, men også være afklaret med at skulle finde alternativer til en række af de bekvemmeligheder som et fast job giver: Pension, feriepenge, fast løn og faste rammer. Der vil dog uundgåeligt opstå flere og flere gode tilbud som vil forsøge at fjerne de eksisterende barrierer, såsom arbejdsløshedsforsikringer, sygeforsikring, pensionsordninger osv.

 

Hvad sker der nu?

Følg med her på bloggen, hvor vi løbende skriver om ændringerne på arbejdsmarkedet, freelance økonomien og hvordan det påvirker virksomheders rekruttering.

 

Hvad mener du?

Har du selv overvejet et freelance job? Er du virksomhedsleder og overvejer du at hyre freelancere? Skriv din mening og deltag i debatten.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opret gratis jobopslag og få 5 bud på 24 timer. *

Det tager kun 5 minutter at komme i gang!

Opret gratis jobopslag Er du freelancer?