For freelancere Freelancere Worksome
Ugens Profil på Worksome: Alexander Steinhauer-Wichmann
I Ugens Profil fremhæver vi vores stjerneprofiler på Worksome inden for en række forskellige kerneområder. Denne uges profil er Alexander Steinhauer-Wichmann, software udvikler.
Mit navn er Alexander Steinhauer-Wichmann.
Jeg er uddannet datatekniker, men fik hurtigt øjnene op for software udvikling og har ikke set mig tilbage siden.
Min kernekompetence er at hjælpe andre til at finde den løsning der passer på deres problem og til deres rammer. Alle frameworks/sprog kan læres på relativ tid. Kunsten er at bruge det rigtigt og hjælpe andre med den viden man har, så de kan finde/få den rigtige løsning.
Jeg har arbejdet i en del forskellige typer af virksomheder store som små, en blandet landhandel alt lige fra pension og investeringer til outsourcing og globalt IT.
Jeg har arbejdet på nogle forskellige ting gennem Worksome, såsom videreudvikling af en gammel platform, nyudvikling på nyere platforme til arkitektur og udvikling af helt nye platform.
Jeg kan give virksomheder IT løsninger til, hvad der nok normalt ville karakteriseres som ‘ikke’-IT problemer, såsom automatisering af arbejdsopgaver, udvikling af portaler og distribuerede systemer og ‘Cloudificering’ af infrastruktur
Jeg brænder for den “gode løsning” og jeg får det rigtigt godt af at se mine kunders smil når de ser det færdige produkt. Der findes ikke noget værre end konsulent virksomheder der kun handler om penge og change-requests – det skævvrider spillebanen da mange kunder ikke har stort kendskab til IT. IT for mig handler om at gøre ting lettere, så det er det jeg forsøger på, i alle mine opgaver.
For mig handler det i virkeligheder ikke rigtigt om penge, men nærmere om at udleve en drøm om at kunne hjælpe andre igennem mine kompetencer.